jakker3

Jakke

Tre-farvet arbejdstøj

Sort og grå er de nye trendfarver på arbejdstøjet. Grå fordi den er praktisk som neutral baggrund for farverne i de forskellige firmalogoer, som tøjet nu bliver udstyret med. Sort fordi farven er meget praktisk mht. smuds, og den er blevet trendy blandt de unge og i de kreative brancher.

Brugerens forskellige krav om funktionalitet og komfort betyder en opdeling i flere linier: Den klassiske linie til de traditionelle håndværk, en trendy og street-agtig stil til de unge, en vinterkollektion, beskyttelsestøj til farlige miljøer og certificeret arbejdstøj til udemiljøer.

Disse jakker stammer fra FE Engels WorkZone serie, som blev lanceret under temaet ”We build the city”. Mørk oliven og brun er nye farveholdninger, men der leges også med de klassiske farver blå, khaki og hvid. Med overskrifter som "Casual" og "Street" samt "Neon" lægges der målbevidst op til de unge forbrugere, hvilket også ses på valget af fotomodeller.

Koncernen FE Engel er familieejet - nu på 4. generation - og har stadig administration og lager i Haderslev, hvor det hele begyndte ved køkkenbordet i 1927. Produktionen foregår på egne fabrikker i Litauen, etableret under datterselskabet Engel-Dali.

Årstal: 2000
Materiale: 65% polyester/35% bomuld, 300g/m2, Nano finish
Foto: FE Engel, Danmarks Industrimuseum

< 1990-2000
greyzone-s coolmax-s t-shirt-s vest-s buks-blaa-s jakker3-s tofarvet-buks-s boern-s kedeldragt-s kittel-s farvekort-s
 
Danmarks Industrimuseum, Klædeskabet klaedeskabet@industrimuseet.dk www.industrimuseet.dk