kedeldragt

Kedeldragt

Valgmuligheder

Den to-farvede kedeldragt fåes i 10 forskellige farve-kombinationer, men produceres også i de klassiske ensfarvede i to stofkvaliteter. Det betyder, at brugeren i dag har et valg mellem 24 forskellige kedeldragter hos ét firma.
Der er unægteligt et spring fra de første sammen-syninger af blå arbejdsbukser og -jakke til nutidens kedeldragter med skjult tovejs lynlås, mere end 10 lommer og indlagt pasform.

Kedeldragten og alt det andet arbejdstøj i Kansas' katalog fra 2010 sælges med sloganet: Pride and passion since 1952. Der bruges meget plads på en illustreret hyldest til det hårdtarbejdende folk, og der lægges afstand til mode og fotomodeller. Kansas vil gerne fremstå som et firma med lang tradition for kvalitetstøj og sælger primært til specialbutikker, vaskerier og direkte til storkunden. En meget stor del af omsætningen er uniformer/profiltøj til private og offentlige virksomheder.

Firmaet fortsatte sine opkøb og fusioneringer gennem 2000’erne, skiftede navn undervejs og endte som en del af Kwintet-koncernen. Den blev opkøbt af kapitalfonden Industri Kapital i 2005, og Kansas er nu en del af den største arbejdstøjskoncern i Europa.

Årstal: 2010
Materiale: 65% polyester/35% bomuld
Illustration fra katalog, Kansas. Danmarks Industrimuseum.

< 1990-2000
greyzone-s coolmax-s t-shirt-s vest-s buks-blaa-s jakker3-s tofarvet-buks-s boern-s kedeldragt-s kittel-s farvekort-s
 
Danmarks Industrimuseum, Klædeskabet klaedeskabet@industrimuseet.dk www.industrimuseet.dk