buks

Bukser

Udlejningsvaskerier

Arbejdsbukserne fra Kansas er en 2. sortering pga. fejlfarvning. De er syet i bomuld/polyester-blandingen i klassisk snit med almindelige plastknapper og 7 lommer, men ingen hammerstrop. De er slidte, og stoffet fnuller.
På buksebenene foran er der syet en stikning, som gør det ud for en pressefold. Det er af hensyn til udlejningsvaske-rierne, som nemmere og dermed hurtigere kan lægge buksebenene rigtig sammen.

Indenfor byggebranchen er der ikke den store tradition for at leje arbejdstøjet hos vaskerierne, da arbejdspladserne ofte ikke er stationære. Mekanikere og ansatte i lignende brancher, der arbejder med olieholdige materialer, vil derimod gerne slippe for at tage det beskidte tøj med hjem til egen vaskemaskine.

På nogle virksomheder forlanges det efterhånden, at medarbejderen klæder om til det arbejdsgiverbetalte tøj på arbejdspladsen. Dels for at de ikke slider på tøjet i fritiden, dels for at undgå udefrakommende bakterier i produktionen.

Årstal: 1980
Materiale: 65% bomuld/35% polyester, Standard fra FE Engel
Genstand: Danmarks Industrimuseum.

< 1960-1980 1990-2000 >
80er-flok-s termo-s skjorte-hvid-blaa-s buks-s jakke-kobolt-s overall-blaa-s kedeldragt-blaa-s nybo-jensen-s spacer
 
Danmarks Industrimuseum, Klædeskabet klaedeskabet@industrimuseet.dk www.industrimuseet.dk