overall-blaa

Overall

Brugerindflydelse

Udviklingen af arbejdstøj tog fart i slutningen af denne periode. Dels fordi nye arbejdsfunktioner og værktøj krævede det, dels fordi producenterne i højere grad begyndte at bruge test-personer. Brugeren fik dermed større indflydelse på udformningen, hvilket afspejlede sig i designet.

På disse overalls er metalspænderne skiftet ud med slagfaste klikspænder i plast. Rygstykket går højere op, selerne er blevet bredere og syet i elastisk materiale, så komforten forbedres. Buksebenene har fået påsyet knælommer, der lukkes med velcro - et nyt materiale der hurtigt vandt indpas.
Ud over de sædvanlige fire lommer og værktøjslommer har overallen to ekstra forlommer, der hænger løst fra linningen.

Kansas forudså stor vækst på området for profiltøj og mindre salg i almindeligt arbejdstøj, da produktions-arbejdspladserne begyndte at flytte til udlandet. De begyndte derfor at opkøbe mindre danske firmaer og blev børsnoteret i 1984.

Årstal: 1985
Materiale: 65% polyester/35 % bomuld, Kansas
Genstand: Danmarks Industrimuseum.

< 1950-1960 1990-2000 >
80er-flok-s termo-s skjorte-hvid-blaa-s buks-s jakke-kobolt-s overall-blaa-s kedeldragt-blaa-s nybo-jensen-s spacer
 
Danmarks Industrimuseum, Klædeskabet klaedeskabet@industrimuseet.dk www.industrimuseet.dk