jakke-kaki

Jakke

Cowboytøj

En tømrer har brugt den korte khakifarvede arbejdsjakke, der som noget nyt lukkes med synlig lynlås. Ryggen er syet i tre stykker med bred taljeelastik i begge sider, og der er ikke indlagt bevægelseslæg. Jakken har vandrette overskæringer for og bag og påsyede brystlommer. Snittet er efterhånden blevet en blanding af grundtrækkene fra de engelske pilotjakker og cowboyjakken fra Amerika.

I løbet af 1970’erne vandrede arbejdstøjet så at sige over i moden, hvor cowboybukser og -jakker i blå denim efterhånden blev hvermandseje. Kvinderne gik i bukserne, selvom de havde gylplukning til herre-siden, og cowboybukserne blev acceptabel påklæd-ning for både chefer og rektorer.

Kansas tog konsekvensen af udviklingen og blev delt op i to grupper: Én, der stod for det klassiske arbejdstøj og én, der producerede cowboytøj under mærket Rodeo.

De blå arbejdsbukser med nitter og patentknapper - som i 1872 blev produceret til hårdtarbejdende mine- og jernbanearbejdere i Amerika - har siden gået deres sejrsgang verden over.

Årstal: Efter 1971
Materiale: 100% bomuld, Kansas
Genstand: Danmarks Industrimuseum.

< 1950-1960 1980-1990 >
jernbinding-s skjorte-blaastrib-s sort-hvid_annonce-s jakke-kaki-s saet-hvid-s saet-blaa-s kittel-groen-s kittel-roed-s foedselsdag-s kansasreklame-s spacer
 
Danmarks Industrimuseum, Klædeskabet klaedeskabet@industrimuseet.dk www.industrimuseet.dk