saet-blaa

Smedesæt

Den blå faggruppe

Dette arbejdstøj er brugt af en uddannet smed. I 1950 kom han som 17-årig i lære og fik 14 øre i timen. Han boede hjemme, og forældrene betalte hans skat, men arbejdstøjet skulle han selv stå for. Han brugte ikke en kedeldragt pga. den dårlige pasform, men sørgede for at buksebenene var så lange, at de kunne dække ankler og træsko og beskytte dem mod gnisterne fra essen.

Han fik ansættelse på en maskinfabrik i starten af 1960’erne, hvor arbejdstøjet blev udleveret fra et vaskeri. Det var en tynd kvalitet, som blev lappet op til 7 gange samme sted, så han valgte selv at købe og vaske arbejdstøjet. Senere fik han ansættelse som faglærer på en teknisk skole, hvor sliddet var minimalt. Skolen betalte arbejdstøjet, så personalet kunne fremstå ens klædt.

Arbejdsbukserne og -jakken er i klassisk facon. Jakken har skjult knaplukning, som egentlig er en videreførelse af gylplukning i bukserne - en form for lukning som ofte bruges i kedeldragter.

Årstal: 1977
Materiale: 100% bomuld, Trumph fra HBI
Genstand: Danmarks Industrimuseum

jernbinding-s skjorte-blaastrib-s sort-hvid_annonce-s jakke-kaki-s saet-hvid-s saet-blaa-s kittel-groen-s kittel-roed-s foedselsdag-s kansasreklame-s spacer
 
Danmarks Industrimuseum, Klædeskabet klaedeskabet@industrimuseet.dk www.industrimuseet.dk