kansasreklame

Forhandlere

Annonce

Prestigen for arbejdstøj var lig nul, og den manglende anerkendelse betød, at man sjældent så nogen former for markedsføring. Arbejdstøjet blev primært solgt direkte til forbrugeren, og han vidste hvilke herretøjsbutikker eller hvilke specialbutikker, der forhandlede det. Han var desuden ofte meget trofast mod firmamærket: Én gang Kansas, altid Kansas!

Der dukkede alligevel annoncer op i de trykte medier, som denne indrykket i Ude og Hjemme. Her ses den traditionelle håndværker og industriarbejder iført det tøj og den farve, der knyttede sig til faget eller området. Maskinarbejdere og andre med sort olie mellem hænderne foretrak den mørkeblå, malerens og murens mørtel- og kalkfingere sås ikke så meget på det hvide tøj. Træmændene tog khakifarven til sig, mens den grønne blev brugt på lager eller ved udendørs arbejde. Stålblå blev montørens og blikkenslagerens foretrukne. Hertil skal siges, at der forekommer variationer indenfor forskellige egne af landet.

Årstal: 1970
Annonce fra Ude og Hjemme, Kansas. Danmarks Industrimuseum

jernbinding-s skjorte-blaastrib-s sort-hvid_annonce-s jakke-kaki-s saet-hvid-s saet-blaa-s kittel-groen-s kittel-roed-s foedselsdag-s kansasreklame-s spacer
 
Danmarks Industrimuseum, Klædeskabet klaedeskabet@industrimuseet.dk www.industrimuseet.dk