kittel-groen

Damekittel

JYDEN

I løbet af 1960-70’erne fik flere kvinder fodfæste på arbejdsmarkedet, som følge af den generelle udvikling i samfundet. Der skete en omstrukturering, hvor mange kvinder gik fra arbejdsområder, hvor de var medhjælpende hustruer i butik eller den lille virksomhed til at blive almindelige lønarbejdere.

Arbejdstøjproducenterne fulgte med og lancerede arbejdstøj designet til kvindeformer.

Den grønne kittel er helt klassisk med 3 påstukne lommer, knaplukning foran og kinaflip. Bagpå er den lige-op-og-ned med en regulerbar spændetamp, men ingen slids. Foran er den dog svag figursyet med indsnit ved skuldre og talje.

JYDEN startede oprindeligt som Nordjysk Skjortefabrik i 1923, hvor købmand C.A. Christensen udelukkende producerede skjorter til landarbejdere. Senere blev sortimentet udvidet til også at omfatte klassisk arbejdstøj. Da bomuld/polyester-varen kom frem, blev produktionen drejet over i retning af det lettere arbejdstøj bl.a. til kommunernes hjemmehjælpere. I dag produceres der kun til pleje-, service- og fødevaresektoren.

Årstal: 1972
Materiale: 100% bomuld, Jyden
Genstand: Danmarks Industrimuseum, AHI 80x01

< 1950-1960
jernbinding-s skjorte-blaastrib-s sort-hvid_annonce-s jakke-kaki-s saet-hvid-s saet-blaa-s kittel-groen-s kittel-roed-s foedselsdag-s kansasreklame-s spacer
 
Danmarks Industrimuseum, Klædeskabet klaedeskabet@industrimuseet.dk www.industrimuseet.dk