kittel-roed

Kortærmet damekittel

Carmen Curlers

I Kalundborg startede der i 1963 en produktion af Carmen Curlers efter en opfindelse af Niels Chr. Jørgensen. Det nye bestod i at curlerne blev opvarmet i en speciel kasse med varmestave, og at de kunne bruges i tørt hår.

Fabrikken blev senere solgt til USA's største kosmetikfabrik, og designet blev forbedret. I glansperioden arbejdede der 3.500 kvinder på fabrikken, og som den første industriarbejdsplads for kvinder blev der indført ens arbejdstøj, designet i samarbejde med Kansas. Fabrikken i Danmark lukkede i 1990.

Den røde kittel er figursyet foran og bagpå og har desuden brystindsnit. Den har korte ærmer, bred flad krave og to store påstukne forlommer. Den lukkes med en grov kulørt metallynlås. Kitlen fandtes i rød, grå og blå ift. de 3 montageafdelinger, men alle havde rød lynlås. Der blev også produceret en kortere kittelmodel, som kunne bruges til slacks.

Kitlen er tilpasset en kvindelige bruger og ligner således mere en damekjole, end den arbejdskittel der oprindelig var udsprunget af herrehabitten.

Årstal: 1970’erne
Materiale: 65% polyester/35% bomuld, De Luxe fra Kansas
Genstand: Danmarks Industrimuseum.

jernbinding-s skjorte-blaastrib-s sort-hvid_annonce-s jakke-kaki-s saet-hvid-s saet-blaa-s kittel-groen-s kittel-roed-s foedselsdag-s kansasreklame-s spacer
 
Danmarks Industrimuseum, Klædeskabet klaedeskabet@industrimuseet.dk www.industrimuseet.dk