buks

Bukser

Firmaet HBI

De khakifarvede arbejdsbukser af mærket Trumph stammer fra firmaet HBI. Firmaet startede i 1930’erne, da grundlæggeren kom hjem fra ophold i Canada. Med sig havde han idéen om at sy arbejds-bukser til landmænd, og snittet blev en efterligning af det ridende politis uniform.

Han tog et sykursus hos en skrædder i Haderslev og opfandt senere sit eget gradueringssystem. Metervarerne købtes hos Vejle Klædefabrik og Grenaa Dampvæveri, stoffet blev skåret hjemme i privaten, og bukserne syedes rundt om i byen hos hjemme-syersker. Firmaet voksede gradvist og udvidede sortimentet til også at omfatte andre former for arbejdstøj.

Bukserne stammer fra en herretøjsbutik i Skander-borg, hvor indehaveren ikke kunne blive forhandler af de kendte mærker Engel eller Kansas. Han valgte så det lidt billigere mærke HBI. Bukserne har han selv brugt frem til 2008 til forefaldende hobby- og fritids-arbejde.

Bukserne er med knaplukning i gylpen og lukkes i linningen med 2 patentknapper. Der er 2 små læg på forstykkerne og indsnit på bagstykkerne. Ben- og skridtsøm er syet med 3-nåle. Bukserne har 2 skrålommer, 2 påsyede baglommer, 2 tommestok-lommer, men ingen hammerstrop.

Årstal: 1956
Materiale: 100% bomuld
Genstand: Danmarks Industrimuseum

< 1880-1920 1960-1980 >
intro-s undertoej-s skjorte-s buks-s jakke-kina-s jakke-lilla-s overall-faconfast-s kittel-kaki-s faconfast-s kvinder-s battledress-s spacer
 
Danmarks Industrimuseum, Klædeskabet klaedeskabet@industrimuseet.dk www.industrimuseet.dk