jakke-kina

Jakke

Erhvervsvaskerier

Denne khakifarvede arbejdsjakke blev især solgt til landmænd og tømrere. Den gik under betegnelsen officersjakke pga. dens umiskendelige snit fra de engelske uniformer. Jakken har kinakrave og fire påstukne forlommer, hvoraf de to brystlommer er med klap og syet, som om der er springfold – en afsmitning fra militæret. Men den har også tydelige snit fra borgertøjet, idet sidesømmene er trukket om mod ryggen, der er syet i såkaldt flydersnit. Det stammer fra skødefrakken, som havde taljeover-skæring og faconsyning, mens snittet på jakken ingen funktion har. Den er lige-op-og-ned for at give plads til en varm trøje indenunder. Den kan knappes helt op til kinakraven og lukkes med splitknapper. Knapperne kan nemt fjernes ved vask og presning, hvilket tilgodeser erhvervsvaskerierne.

Siden begyndelsen af 1900-tallet havde vaskerier udviklet sig fra bierhverv for kvinderne til hoved-erhverv for mænd. Tidligere foregik tøjvask ved håndkraft, men de nye maskiner afløste det hårde arbejde, og det fik flere og flere mænd til at interessere sig for arbejdet. Ud over vask og linnedudlejning begyndte vaskerier også at stå for udlejning og vask af arbejdstøj.

Årstal: 1950
Materiale: 100% bomuld, FE Engel
Genstand: Danmarks Industrimuseum.

< 1920-1950 1960-1980 >
intro-s undertoej-s skjorte-s buks-s jakke-kina-s jakke-lilla-s overall-faconfast-s kittel-kaki-s faconfast-s kvinder-s battledress-s spacer
 
Danmarks Industrimuseum, Klædeskabet klaedeskabet@industrimuseet.dk www.industrimuseet.dk