underbenklaeder

Undertøj

Hjemmetstrikket

Lange patentstrikkede underbukser i bomuld og uld var en uundværlig del af arbejdsbeklædningen i koldt vejr. Buksernes linning og den lange gylp har besætning af lærred, og gylpen lukkes med små metalknapper. Der er en slids midt bag, og bukserne virker meget rummelige.

Det var også nødvendigt, da påklædningen var lidt speciel, idet underbukserne skulle holdes på plads ved hjælp af de samme seler, som holdt yderbukserne oppe. Først iførte man sig eventuelt undertrøje, derefter skjorten, så underbukserne udenpå begge dele og til sidst benklæderne. Selestropperne blev så ført gennem de vandrette bændler fastsyet i underbuksernes linning og bagefter knappet på ydersiden af benklæderne.

Undertøjet blev ofte købt hos en omrejsende uldhandler, som gik eller cyklede rundt og faldbød hjemmestrikkede varer.

Årstal: Ca. 1900
Materiale: Uld, bomuld, metalknapper
Genstand: Blicheregnens Museum


1920-1950 >
elektrikere-2 underbenklaeder-s skjorte-s vest-s buks-s jakke-s smedelaerlinge-s egettoej-2 folk-s
 
Danmarks Industrimuseum, Klædeskabet klaedeskabet@industrimuseet.dk www.industrimuseet.dk